Utroskab - hvordan kommer vi videre?
Rigtig mange parforhold oplever på et tidspunkt, at den ene eller begge parter er utro. Og det gør rigtig ondt! Mange tænker det automatisk som slutningen på parforholdet med en oplevelse af, at tilliden er brudt for evigt. Sådan behøver det ikke at være, og den emotionsfokuserede terapi har vist gode resultater i arbejdet med par, der har oplevet utroskab – både længerevarende utroskab og som enkeltstående hændelse.
For dig, der står tilbage, hærger måske følelser af vrede, ensomhed, ikke at være god nok, følelsen af svigt og af manglende tro på, at du nogensinde kan stole på din partner igen. For dig, der har været utro, kan du være præget af skam, tvivl, anger, lyst, forvirring, mindreværd og mange andre følelser. Fælles for begge parter er, at det er svært! Og det kan virke som en umulig opgave at komme videre efter tillidsbruddet. Det behøver det ikke at være.
I de gængse historier om utroskab er der ofte en skurk og et offer. Utroskabens handling er meget konkret, og det er nemt for alle omkring at sætte sig ind i, hvor sårende det må være at være den, der er blevet udsat for utroskab. Sværere er det som regel at sætte sig ind i den smerte, den udøvende part står i, og har stået i, op til selve handlingen. ”Han burde skamme sig!” ”Hvordan kunne hun være så følelseskold?” ”Han fortjener hende ikke!”
Vi mennesker har altid gode grunde til at gøre, som vi gør. Det har vi også, når vi gør noget, der på ydersiden kan virke fuldstændig uforståeligt og følelseskoldt – som at være ens partner utro. Bagved en handling af utroskab kan der ligge smertefulde følelser og længsler, og der kan i mange tilfælde ligge en lang historie af følelsesmæssig og seksuel afstand i parforholdet. Når den følelsesmæssige desperation ender ud i utroskab, skal vi således arbejde på at forstå funktionen af utroskaben, selv om det (forståeligt!) er langt lettere automatisk at dømme selve handlingen og dens konsekvenser.
Så hvordan når vi ind til utroskabens funktion, når der er så mange følelser på spil, at en stille og rolig samtale i sig selv virker som en umulighed? Det kan være svært, det kan tage lang tid, og det kræver, at begge parter er villige til at kigge indad. I terapien arbejder vi med at skabe de trygge rammer, der gør det muligt at lytte til den anden og mærke efter i sig selv. Dette er sværere, end man umiddelbart skulle tro. Vi har nemlig hver især vores egen relationshistorie med i bagagen, der præger, hvordan vi forholder os i relationen til vores partner. Hvordan vi lærte at være i de familiære kærlighedsrelationer som barn, påvirker den måde, som vi er i en romantisk kærlighedsrelation som voksen. Mange erfaringer er gode gaver, andre er belastninger, der spænder ben for, at vi når ind til vores partner på en tryg og tillidsfuld måde.
Vi har altid gode grunde til at gøre, som vi gør – vi skal ”bare” ind bagved den mur, der i så mange år har beskyttet os mod at blive såret, svigtet, overset eller blotlagt. Vi skal bagved vreden, bagved tilbagetrækningen og bagved utroskabens tilsyneladende ondskab. I det øjeblik du kan stå sammen med din partner på det sårbare sted, i det øjeblik er der håb for at kunne genfinde tilliden, trygheden og kærligheden i forholdet.
