Individuel terapi - angst
Hvad er angst?
Når du oplever hjertebanken, tankemylder, uro, trykken for brystet, eller koldsved, kan det opleves helt ude af proportioner i forhold til den situation, du står i. Dette kan være meget belastende at gå med, og det kan gå udover dit selvværd, dine relationer, dit arbejde, din søvn og meget andet. Angsten kan have mange årsager. Fælles for de årsager er, at de typisk kommer fra følelser eller reaktioner, der bliver overset eller undertrykket. Lidt som en trykkoger: når der ikke bliver ventileret løbende, vil trykkogeren til sidst eksplodere. Dette er selvfølgelig en meget forsimplet beskrivelse, og vi kommer mere ind i kompleksiteten når vi går ind i din historie, og dine gode grunde til at reagere som du gør.
Hvordan arbejder vi med angst?
I EFT (emotionsfokuseret terapi) kigger vi efter hvad dine emotioner forsøger at fortælle dig. Ofte er angst et udtryk for at du over længere tid har undertrykket vigtige følelser. Du har helt sikkert haft gode grunde til at undertrykke eller overse disse følelser. Måske fordi rammerne og omgivelserne ikke har været tilstrækkeligt trygge. Måske har du af andre grunde har haft fokus på overlevelse og at komme igennem svære tider. Eller også, så har du simpelthen aldrig lært, hvordan du tager dig af dine følelser.
I terapien er fokus først og fremmest at skabe et trygt rum. Dette er en forudsætning for, at du kan nærme dig angsten i små dryp og dermed på sigt blive klogere på hvad dine emotioner forsøger at fortælle dig. I mange tilfælde vil det, at give plads til underliggende følelser, alene være med til at dæmpe angsten. Der er altså ikke altid at vi behøver gå ind i selv angsten, da denne ofte er et symptom på noget andet.
Jeg vil hjælpe dig med at nærme dig det underliggende ubehag på en tryg måde, så du kan opleve at du får en ny følt erfaring, hvor du kan drage omsorg for den usikre del af dig. Igennem flere af disse erfaringer i terapirummet, vil du på sigt kunne opleve, at du kan tage denne fornemmelse med dig ud, i “det virkelige liv”. Nogle kan opleve at angsten “forsvinder” efter få sessioner. Andre kan have mere komplekse beskyttelsesmekanismer der gør, at det kræver noget længere tid at skabe en stabil opfattelse af tryghed og selvomsorg. I begge tilfælde gør jeg mig umage med at det foregår i et tempo, hvor du føler det trygt og ikke bliver overvældet.