Er du ramt af “forældreudbrændthed”?
Ét af 2023s hotteste ”buzz word” er forældreudbrændthed. Det er nemlig blevet en tilnærmet umulig opgave, at være forælder i dagens samfund. Det handler ikke om at børn er mere krævende eller sover mindre i dag end de gjorde for 50 år siden. Det handler heller ikke om, at dagens forældre er mere selvoptagede og selvmedlidende end tidligere. Det handler om, at vi som samfund har trængt os op i et hjørne, hvor børnesyn, ligestilling og samfundsstruktur ikke længere hænger sammen.
Der var en gang hvor familielivet hang sammen. Manden tjente penge, kvinden holdt hus og hjem, mens børnene passede sig selv og hinanden. Ligningen gik op. Var de lykkelige? Måske. Måske ikke. At være lykkelig, var dog ikke noget, der var en udtalt forventning den gang. Meget har ændret sig – heldigvis. I dag stiller vi krav til ligestillingen, og vi går op i, at kvinder skal have de samme muligheder som mænd. Vi har også et helt andet blik på hvordan børn skal ses og anerkendes. At de har brug for samvær, nærhed og, at det er ok både at sige fra og være ked af det. Og hvad er så problemet?
Det er skønt at der endelig er plads til det enkelte individ – voksen som barn. Det nye børnesyn lægger nemlig op til at både børn og voksne skal anerkendes. Vi må ikke længere sende børnene på værelset når de er vrede. Nu ved vi, at de har brug for at vi er nærværende og anerkender hele følelsesspektret – ikke kun de positive følelser. Men det fungerer ikke i praksis. Ligningen går ikke op. For hvad sker der med familielivet, når to omsorgspersoner er i fuldt arbejde, huset er overladt til sig selv og børnene ”kræver” masser af nærvær og omsorg? Det kan simpelthen ikke fungere. Der er ikke nok timer i døgnet til, at få det hele til at løbe rundt! Og så kommer balladen.
Forældre går med dårlig samvittighed over ikke at være der nok for deres børn. Samtidig opstår der en dårlig samvittighed overfor chefen og arbejdspladsen, når nu småbørnsforældrene altid er dem, der går hjem til tiden eller har “barn syg”. Når hele familien er hjemme om eftermiddagen er der så et hjem, der skal passes. Der har jo ikke været nogen hjemme til at gøre det i løbet af dagen. Børnene bliver sat foran fjernsynet og den næste dårlige samvittighed kommer snigende – børnene ser for meget skærm! Når børnene er puttet kommer dagens sidste projekt: lykke. For du er vel lykkelig? Og du dyrker vel sport? Og du dyrker vel sex? Og du sørger vel for, at du hele tiden er den bedste version af dig selv?
Vores samfundsstruktur er bygget op på en måde, som ikke tager højde for det relativt nye nutidige børnesyn. Vi glemte at tænke på børnene, den gang vi fik kvinderne ud i fuldtidsarbejde og samtidig undlod at rykke ved mændenes arbejdsliv. Og, nej, det ville ikke være bedre for børnene at have en undertrykket mor derhjemme, der hverken var glad for sig selv eller sin egen tilværelse. Men vi har brug for at tænke nyt, og vi har brug for at tænke småbørnsfamilier som en helt egen genre i arbejdslivet.
Og hvad kan du så gøre, mens du venter på, at der kommer nogle mere fleksible, samfundsmæssige ordninger for småbørnsforældre?
En klog person sagde en gang til mig, at vi mennesker er ”wired” til at yde omsorg. Det er en del af vores natur, at passe på vores afkom og vores flok. Når vi bliver udbrændte af det, er det fordi vi ikke yder nok omsorg til os selv. Småbørnsforældre ved, at tid for sig selv kan være en mangelvare i lange perioder, og vi skal lægge barren meget lavt, når vi skal kigge på mulighederne hér. Vi må lægge længslen om spaopholdet væk og kigge på de helt små detaljer i hverdagen.
Hvornår indhenter du energi i din hverdag? Er det et telefonopkald med en veninde mens lillemanden sover lur? Er det tre minutters ro med hørebøffer og en kop kaffe ved skrivebordet? Er det en enkelt sides læsning i din yndlingsbog? Eller er det fem dybe vejrtrækninger på toilettet på arbejdet?
Mange af os har rigtig svært ved overhoved at forestille os, at sætte tid og energi af til os selv. Det er der gode grunde til. Måske er du vokset op i en skilsmissefamilie, hvor dine forældres konflikt fik dig til at fortrænge dine egne behov. Måske har du været i et forhold hvor du har lært at tilsidesætte dig selv for at undgå negative konsekvenser. Eller måske er du blot et ”resultat” af tidligere generationers børnesyn, hvor børns behov og meninger ikke var så vigtige. Den gode nyhed er, at det kan arbejdes med. I terapien arbejder vi med at forstå de gode grunde til at du gør som du gør, og jeg vil hjælpe dig med at drage omsorg for den del af dig, der har så svært ved at stoppe op.
