En lærer kan redde en elevs trivsel, hvis vi giver hende plads

Debatindlægget er publiceret i avisen Politiken, d. 1.sept 2023

Unges mistrivsel har i lang tid været en af de hedeste debatter i danske medier, og vi taler om for meget skærm, karakterpres og for mange valgmuligheder for de unge. Vi mangler dog et helt centralt fokus.

I mit terapilokale som privatpraktiserende psykolog har jeg et gennemgående spørgsmål til mine klienter: »Hvem gik du til som barn, når noget var svært?«. En hel del nævner ikke deres forældre. Overraskende mange svarer en fodboldtræner, en pædagog eller en bestemt lærer. Børn med en såkaldt ’tryg tilknytning’ til en voksen er på mange områder bedre rustet til at håndtere udfordringer senere i livet. Har de ikke en tryg tilknytning til deres forældre, er en tryg relation til en anden voksen afgørende.

Daniel på 34 år fortæller, at hans skolelærer Torben var den eneste, han rigtig kunne gå til. Det bliver tydeligt, at relationen til Torben har haft stor indflydelse på Daniels trivsel, hans evne til at begå sig med andre mennesker og hans læringsevne. »Med Torben følte jeg, at jeg var god nok, og selv om jeg ikke fik topkarakterer, gjorde han, at jeg blev ved med at prøve, selv om min far klagede over, at jeg aldrig ville blive til noget«, siger Daniel.

Hvis Torben ikke havde været der og set Daniels værd som menneske, ville Daniels selvværd med stor sandsynlighed ikke have udviklet sig lige så positivt. Måske ville han have holdt op med at forsøge i skolen, pjækket mere. Måske var han begyndt at hænge ud med ’de forkerte’ – i et miljø, hvor han trods alt følte sig anerkendt og god nok.

Vi er ved at skabe et pres på lærerne, så de hverken har tid eller overskud til at ’være nogens Torben’

Rigtig mange af de hårdt belastede mennesker, jeg møder i terapilokalet, har ikke haft en Torben i deres barndom. De historier er relevante i dagens folkeskoledebat, fordi vi er ved at skabe et pres på lærerne, så de mister overskudet til at ’være nogens Torben’. Det er allerede nu ved at få store konsekvenser for de unges trivsel.

Jeg siger ikke, at relationen mellem elever og lærere er det eneste, der er relevant i debatten, men den har uden tvivl rigtig stor psykologisk betydning for rigtig mange folkeskoleelever, og den fylder for lidt i debatten om, hvordan vi kan hjælpe de unge.

Regeringens fokus på tal og målinger lægger et alt for stort pres på både elever og lærere. Der skabes et utrygt og præstationsorienteret læringsmiljø, hvor der paradoksalt nok ikke er plads til læring. En forudsætning for læring og trivsel er trygge rammer og en tro hos den enkelte på, at han eller hun er god nok. Det kommer ikke af sig selv.

Lærerne har på nuværende tidspunkt ikke tid og overskud til at stoppe op ved den enkelte elevs udfordringer. Den enkelte lærer har ikke tid til at være nysgerrig på, hvordan eleverne virkelig har det.

Lærerne skal ikke overtage vores opgave som psykologer, men de har en central forebyggende rolle. Derfor; Giv lærerne mere ro og plads til relationsarbejde, og lad dem agere som ’nogens Torben’ – så vil vi i fremtiden se et mindre behov for psykologer, end vi ser i dag.